Hør-se-rør ham!
“Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.” (Mark 5,28)
Hvor vidste hun det fra?
Hun havde døjet rigtig meget i 12 år, brugt alt hvad hun ejede på læger – og intet havde hjulpet. Det var bare blevet værre!
Hvordan vidste hun, at hendes berøring med Jesus ville gøre en forskel?
Hun havde hørt om Jesus! Hun vidste, at han havde gjort godt for mængder af mennesker. Helbredt andre – hvor det havde været umuligt. Intet var øjensynligt umuligt for ham.
Sådan vækkes troen også i vores hjerter. Når vi hører om Jesus, ser Jesus. Koncentrerer os om ham og det, han har gjort for andre. Når vi ser, at intet er umuligt for ham. Når vi lærer hans kærlighed og omsorg at kende. Når vi rører ved ham. Efterhånden vil troen også blive stærkere og stærkere i os! På ham. På det som han formår. Også i vores liv!