Der er ikke noget, Gud ikke kan

Der er så meget, jeg ikke kan… Så når jeg kommer til et vers som dette: “Der er ikke noget Gud ikke kan” (Luk 1,37), så streger jeg det under. For hallo, det har jeg jo brug for! Ham, der kan! Det gør noget forunderligt ved mig at gribe tanken om, at han kan – ind i alt det jeg ikke kan…

Ja… alt muligt der ser umuligt ud… er jo ikke umuligt, hvis Gud kan!

Og han kan!

Historien omkring verset fortæller virkelig, hvor langt ud i det umulige, Guds muligheder rækker… Jeg mener, hvad tænker du er mest umuligt: At en kvinde skulle få et barn uden at have været i seng med en mand? Eller at en kvinde, som hele sit liv ikke har kunnet få børn, får det så sent i livet, at hendes menstruationer er ophørt?

Ja, ikk’, Totalt umuligt! Og så sker det… begge ting… i den samme historie… det samme kapitel… Gud gør det!

Sådan!

Lad den historie trænge ind i dit liv… Læg dine umuligheder frem for Herren… Se op: “der er ikke noget Gud ikke kan.” Og giv så slip… Lad Gud være Gud… I beretningen her er Gud den aktive… det er hans idé, ham der vælger at gøre det umulige på den måde… Vov at give Gud den samme mulighed i dit liv…

Ja, Gud, det gør vi så nu… Vi overgiver os til dig, der kan alt… Vi lægger alle vores umuligheder frem for dig – i tillid til, at du ved, hvad du vil gøre ved det… Tak! Tak, kære far… glæden strømmer ind i mit liv over, at du tager det umulige i dine hænder…

(Bibelteksten er fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)