Det sker, når tiden er inde

Ordene blev sagt af englen til Gabriel til præsten Zakarias: “Det jeg siger, vil gå i opfyldelse når tiden er inde” (Luk 1,20).

Underligt nok, kan man sige, så var det et svært øjeblik for Zakarias. Han stod ellers ansigt til ansigt med englen, som kunne sige: “jeg står ansigt til ansigt med Gud hver dag” (vers 19), han fik at vide, at “din bøn er blevet hørt” (vers 13), og Gabriel kunne fortælle Zakarias, at det var Gud, som havde sendt ham med de gode nyheder om en søn til Zakarias og Elisabeth, som skulle bane vej for Messias.

Men alt dette var for meget for Zakarias. Han troede ikke på det.

Der er så meget håb for os i denne lille del af beretningen. For Gud sagde alligevel, at hans løfter og plan ville gå i opfyldelse – selvom Zakarias ikke troede. Ja, og i det hele taget er det forunderligt, at Gud har så meget i sine hænder, med styr på en timing, som vi ikke kan hverken overskue eller gennemskue, men har så inderligt brug for.

Og Guds nåde var om Zakarias. Han fik tid til at komme til tro. Han blev slået med stumhed – man kan sige, at der blev tid til at lytte i stedet for at tale… Og Zakarias må have lyttet til Helligåndens stemme i sit indre, for han var fuld af tro og profeterede i øvrigt “fyldt af Helligånden” (vers 67), da Johannes havde fået navn og Zakarias talens gave tilbage.

Gud favner dig i nåde! Gud har planer for dig, som han folder ud skridt for skridt. Han holder dig i hånden og tager dig med på en rejse i tro, hvor han giver dig tid til at vokse. Lyt… til Helligåndens stemme… også når han siger noget, du ikke forstår…

(Bibeltekster fra Den Nye Aftale, Det Nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag)