En særlig fødselsdagsgave fra Gud

Det er min fødselsdag! Hurra! Og jeg begyndte dagen med at takke Gud for livet!

Jeg er så privilegeret, at jeg har kunnet gå min dejlige å-tur her til morgen. I tørvejr! Og med masser af fuglesang – blandt andet kan jeg lige nu lide at høre nattergalen. Og der var flere, som sang så gladt!

Lige før åen, på en mark imellem grønne planter skimter jeg noget brunt… kommer tættere på… ja, det er et par små hjorte. Jeg nyder at se dem… og bliver glad… ja, ekstra glad, fordi Gud og jeg har noget særligt med hjorte…

Fordi jeg er så glad for at se hjortene, har jeg igennem årene jævnligt bedt om, at Gud måtte hjælpe mig med at se dem, hvis de er der. Og så er der situationer, hvor jeg har været ked af noget – hvor Gud nogle gange ligesom har vist mig dem og oversat det i mit hjerte: Jeg er lige her, jeg elsker dig, alt dit er i mine hænder… Uden at jeg havde bedt om noget… men han løftede bare mit sind i sin store kærlighed på et sprog, jeg forstod…

Og nu var de der så i dag. Lige som jeg gik og talte med Gud. Og ja, det føltes som hans særlige fødselsdagsgave til mig… Og ja, nok så udsædvanligt blev de stående, imens jeg gik imod dem, forbi dem, vendte og forbi dem en gang til, og også da jeg kiggede tilbage… Mit hjerte jublede! Tak Gud, din kærlighedserklæring til mig! En fødselsdagsgave!

“Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
underfulde er dine gerninger,
jeg ved det fuldt ud!”
(Sl 139,14).