Tror du overhovedet på Gud?

Jeg er begyndt at læse en “ny bog”: Den Nye Aftale – Det Nye Testamente på nudansk fra Bibelselskabets Forlag. Ja, den har egentlig længe stået ved min seng, men jeg har kun læst få linjer. Men så er jeg lige blevet inspireret af en anden læser af den, og jeg tænkte: ja, den vil jeg da begynde på… og det var med følelsen af, at Gud lige havde inspireret mig til en ny læseplan… Så nu læser jeg i den hver aften.

Og det giver mig nye oplevelser og tanker, når jeg læser de kendte tekster, skrevet med andre ord…

I bjergprædikenen peger Jesus på fuglene og fortæller om Guds store omsorg for disse små. Han henviser til liljerne og helt almindeligt græs – som Gud sørger for – endda selvom dets liv er så kort! Og så siger han: “Tror I så ikke også han vil sørge for jer? Tror I overhovedet på ham?” (Matt 6,30).

Jeg stoppede op… Ja, hvis jeg ikke tror, at han vil sørge for mig… tror jeg så i grunden overhovedet på ham? Hurtigt fik jeg vendt den om i mit hoved: Ja, men jeg tror jo på ham – så selvfølgelig kan jeg også tro på, at han sørger for mig!

Selvfølgelig… han, som sørger for fuglene og liljerne og græsset – selvfølgelig vil han sørge for mig! Altid! Ung eller gammel, rask eller syg, i overskud eller i underskud, glad eller ked af det, oplagt eller træt, i glæde eller i smerte, fuld af håb eller opgivende… uanset: Gud vil sørge for mig!

Ja, Gud, du vil altid sørge for mig! Du er min kære far… du elsker mig så højt… og når jeg ser på liljerne og græsset, som du har skabt, for at jeg skulle have noget smukt omkring mig – så ved jeg, at du har en enorm omsorg for mig… Når jeg hører fuglene synge, så ved jeg, at du, som har så stor omsorg for dem, også har omsorg for mig! Elskede Jesus… jeg tager imod al din kærlighed!