Græd! Og se så håbet!

Ja, hvad gør man, når døden rammer… hvad enten det er dødens indgreb i livet, en død relation, sygdom som sætter dødens spor i livet – eller det er ophør af liv: Død? Man græder. Og man græder med dem, der græder.

For døden er en fjende. Og det er uendelig trist at miste. Og ja, når den afsluttende død føles som en lettelse, så er det jo fordi, det, der var, allerede er dødt for længe siden…

“Græd med de grædende” (Rom 12,15). Men bliv der ikke… for vi har håb!

“Vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham.” (1 Thess 4,13-14).

For Jesus, sover de døde. Og han vil vække dem, når det er tid til at stå op! Og ja – for dem og for os – så venter det evige liv. Fantastisk. Aldrig aldrig skilles mere. Altid leve livet; livet i lyset.

Men – der nævnes nogle “andre”, som “ikke har noget håb”. For de tror ikke. De har ikke taget imod håbet og frelsen. Og helt ærlig – alle dem – er det dig? – vil jeg mega gerne række ud til! Jeg vil så gerne, at du skal mærke hvor rædselsfuldt det er ikke at have et håb… jeg vil så gerne, at du skal mærke længslen efter et håb… Mærker du det? Det er Jesus! Det er Jesus, som har lagt det fjendskab til døden i dig og et inderligt ønske om at holde fast i livet.

Mærk det – tårerne som aldrig vil stoppe… og ønsket om, at det kunne være anderledes. Pyt med om du ikke tror lige nu… Kig på Jesus… så gør han resten. For han er opstået. Og han elsker dig så uendelig højt!