De elskede hinanden

Var det mon det, der var sket for Rahab? Hun var i den dødsdømte by, Jeriko. Hun kunne fortælle, at de “er grebet af rædsel for jer, ja, alle landets indbyggere skælver i angst for jer” (Jos 2,9).

Men ikke Rahab. I al fald reagerede Rahab anderledes. Også hun havde hørt om Guds fantastiske undere! Hvordan han havde ledt dem ud af Egypten, igennem Sivhavet og i sejr over modstandere. Måske havde Rahab også været ramt af modløshed over denne super-Gud? (Vers 9-11).

Men Rahab gjorde ikke som alle de andre i Jeriko: De gik i modstand. Rahab gik hen til. Rabah søgte godhed og beskyttelse hos Guds folk…

For Rahab mærkede erkendelsen af, at her var mere end et menneske. Hun mærkede det guddommelige. Og hun søgte ham: “for Herren jeres Gud er Gud både oppe i himlen og nede på jorden,” “giv mig et et sikkert tegn på, at I vil lade min far og mor, mine brødre og søstre og alle, der hører dem til, blive i live og redde os fra døden” (vers 11, 12-13).

Og Gud reddede Rahab! Gud elskede Rahab. Gud ville Rahab så meget. Og Rahab så Gud, Rahab mærkede Gud, Rahab var tiltrukket af Gud, Rahab elskede Gud.

Sådan begynder kærligheden imellem to. Gå tættere på ham, som elsker dig så meget! Han elskede dig først. Du er evigt elsket, og han jubler, når du kommer tættere på og begynder at elske ham! … Lad det være din respons, når du mærker, at her er mere end et menneske…