Jeg lader dig ikke i stikken
Og det var Gud, som sagde disse ord. Til Josva.
Josva, som nu skulle lede hele Israels folk, efter at Moses havde ledt folket i 40 år. “Ligesom jeg var med Moses, vil jeg være med dig;” sagde Gud, og han fortsatte, “jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.” (Jos 1,5).
Det var også Gud, som havde givet ham opgaven: “Jeg har jo indsat dig; vær modig og stærk!” (vers 9). Så selvfølgelig ville Gud ikke lade ham i stikken.
Selvfølgelig? Ja, for hvorfor oplever mennesker øjeblikke, hvor de føler sig forladte… Forladte af Gud?
Han lader dig ikke i stikken… det lyder så menneskeligt – for mennesker lader hinanden i stikken. Det taler ind i vores største frygt: Skal jeg klare dette selv? Du kan måske endda opleve et vue på dit liv over alle de gange, hvor nogen svigtede dig…
Men: GUD SVIGTER DIG ALDRIG! Ligesom du kan læse om Moses og Josva – ja – og Abraham og Daniel og Josef og og og – så lader Gud dig aldrig i stikken! Altid vil han være med dig. Uanset, hvad du føler.
Gud elsker dig højt… hvor tilfældigt dit liv end kan se ud… så har han “indsat” dig til noget – lige nu. Han, som er omstændighedernes herre, ikke en slave, vil bruge det, du er i lige nu… Til din velsignelse… Til andres velsignelse… Til din frelse… Til din glæde… Til at fortælle dig, hvor højt han elsker dig!
Gud lader dig aldrig i stikken!