Gud gjorde, som han sagde

Ja – pris Gud – sådan skete det: Gud gjorde, som han sagde.

Jeg stod der – i mit: “Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg” (Rom 7,15).

Jeg nåede under Guds Ånds påvirkning til den samme erkendelse som Paulus: “Jeg elendige menneske” og mit inderste skreg: “Hvem skal fri mig?” (vers 14).

Gud svarede mig, som han svarede Paulus: “Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre!” (vers 25). Gud gjorde lige det, han har lovet – han har sat mig fri!

Jeg priser ham for, at han satte mig fri til at erkende sandheden om mig: Jeg elendige menneske. Nej, ikke i forståelsen af, at jeg ikke er noget værd – tværtimod er jeg enormt meget værd, Jesus har jo købt mig med sit blod.

Men elendigheden i at være født i en verden i synd, jeg kom af en syndig rod, og der måtte en frelser til for at bringe mig et andet sted hen. Og der er en enorm frihed i at tage imod sandheden om frelseren – jeg kan ikke selv, kampen er ikke min, sejren er vundet af ham!

Og Gud gør altid, som han siger. Og jeg har tillid til, “at han, som har begyndt sin gode gerning i [mig], vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag” (Fil 1,6). Og en dag vil jeg stå “foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne” og råbe:

“Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet” (Åb 7,9-10).