Har Djævelen ret?

Djævelen, der er så fuld af løgn, siger også en masse sandt. Og det gør det hele så indviklet. At det er blandet.

Og mindre indviklet bliver det ikke af, at han også siger noget, der er løgn, som jeg har lyst til at tro på, som var det sandt.

Fx kan han godt finde på at hviske mig i øret, at jeg er ret god, at jeg er dygtig, at jeg er betydningsfuld, at jeg kan selv, at folk ikke kan undvære mig og mere af den slags. Det kan faktisk godt give mig en ret god følelse.

Og jeg tror faktisk, at Djævelen er ret god til det med følelser. For det næste øjeblik kan finde på at sige det modsatte til mig, fx at jeg er stolt og selvoptaget og gør alt for min egen skyld, så jeg slet ikke er nogen god kristen. Eller omvendt at jeg er skyldig i alle mulige grumme karaktertræk. Det kan godt give lidt nedslående følelser.

Men faktisk giver det mening at give ham ret i anklagerne. Nej, det er bestemt ikke rart at blive anklaget, og det kan fremkalde min trang til at forsvare mig. Men måske er der noget om det…

Jeg synes faktisk, at det fungerer bedst at give ham ret: Ja, jeg er selvoptaget og har en masse grumme karaktertræk – men jeg har givet det til Jesus – så, der er ikke noget problem længere.

For Jesus håndterer det:

“Så lod han mig se ypperstepræsten Josva, som stod foran Herrens engel, mens Satan stod på hans højre side for at anklage ham. Herren sagde til Satan: ‘Herren irettesætter dig, Satan; Herren, som har udvalgt Jerusalem, irettesætter dig. Denne mand er jo et stykke brænde, der er trukket ud af ilden.’ Josva stod foran englen med snavsede klæder på. Da sagde englen til dem, der stod foran ham: ‘Tag de snavsede kæder af ham.’ Til Josva sagde han: ‘Se, jeg fjerner din skyld fra dig og giver dig festklæder på.’ Så sagde han: ‘Sæt en ren turban på hans hoved.’ De satte en ren turban på hans hoved og gav ham andre klæder på, mens Herrens engel stod der” (Zak 3,1-5).

Jeg elsker den tekst!

Og sandheden er: Jeg er en synder. Og jeg har brug for en frelser.
Lykken er, at Jesus vil være min frelser, og for ham er synd ikke et ‘problem’ – fordi han har taget den! Det er sandt!