Sandheden om Gud og omstændigheder

Jeg husker min følelse, da jeg virkelig så det for første gang, sådan rigtigt. Ord jeg elsker at læse – må strege under – for sådan ønsker jeg Gud i mit liv:

“Herren var med Josef, så han havde lykken med sig” (1 Mos 39,2), står der i begyndelsen af kapitlet. Og så står det igen i slutningen af kapitlet: “Herren var med Josef, og det, han gjorde, lod Herren lykkes” (vers 23).

Alt ville være skønt, hvis det ikke var fordi, der er en rædselsfuld historie imellem… Jeg mener, hvis man går ind bag overfladen: Hvem ønsker at stå som uretmæssigt anklaget? Miste sit job uretfærdigt? Havne i fængsel?

Situationer mindre grumme end denne kan lede os til at stille spørgsmålstegn ved Guds ledelse! Er du her Gud? Hvorfor hører du ikke min bøn (om at virkeligheden skal være en anden)? Kan jeg have tillid til dig Gud (når du ikke gør, som jeg ville have det – er dette virkelig til mit “bedste”?)

Og lige så kærligt tager Gud os ind på en scene, som er langt større: Ja, du kan have tillid til mig! Beretningen om Josef viser et liv, hvor denne sandhed udfolder sig: “Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud” (Rom 8,28).

Gud er ikke afhængig af nogen omstændigheder for at velsigne – rigeligt! Og denne sandhed sætter mig fri fra at være underlagt mine omstændigheder… Og tilliden vokser i mit hjerte: Gud, kan du være i disse omstændigheder – så kan jeg også! Gud, giv mig dit perspektiv på mit liv lige her, lige nu. Tak for dine velsignelser – lige nu!