Hvem er Gud i dit liv?

Det var et skæbnesvangert øjeblik i Evas liv. “Har Gud virkelig sagt?” spurgte slangen hende. “Vist skal I ikke dø,” fortsatte den og tilføjede: “Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt” (1 Mos 3,1.4-5).

Slangen udfordrede Guds position i Evas liv. Og Gud blev detroniseret. Nu havde slangen hendes tillid. Hun troede mere på slangen end på Gud. Og hun troede, at hun bare brugte sin forstand til at vurdere, så måske følte hun, at hun selv var lidt gud?

Siden har vi mennesker haft svært ved at give Gud vores tillid… Der er en stor fristelse i at stå på forstandens paradigme… som slangen introducerede dengang – vi vil forstå og udgrunde Gud, vi tegner selv “sandheden”… og lige pludselig er vi vævet ind i så meget løgn…

Og Gud længes efter vores tillid. En tro på ham, som Gud i vores liv.

Troen på, at han har styr på det. En tro, der sætter os fri til at være i noget uden at forstå det hele. En tro, hvor vi hviler i tillid til, at han er aktøren.

Og tillid kommer ikke i et kvik-fix. Tillid udvikles over tid. Tillid vokser, når vi lærer at kende.

Har vi tillid til, at Gud virkelig elsker os? Først da får han virkelig pladsen som Gud i vores liv!

Ser du din Gud: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn” (Joh 3, 16) – der hænger din Gud, død på et kors! Fordi han elsker dig!

Nej, Jesus… jeg forstår ikke så stor en kærlighed… men jeg beder: Grib mig med den! Gør det i mit hjerte, som min forstand ikke rummer. Lad mig se dig!