Næh, jeg vil ikke lyve

Nej, faktisk ønsker jeg ikke at lyve.

Jesus sagde om djævelen, at “han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen” (Joh 8,44-45). Det er da til at forstå. Løgn helt igennem.

Og jeg vil ikke lyve. Og det er godt. Sværere er det at acceptere, at jeg er en løgner…

Men – er jeg da det? spørger du måske.

Ja, mit udgangspunkt er dette: “Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?” (Jer 17,9). Som du kan se, et meget ulykkeligt udgangspunkt: Jeg vil ikke lyve – men mit hjerte er bedragerisk, så jeg kan ikke engang gennemskue, om jeg er i løgn eller sandhed.

Nemlig. Og det er faktisk et lykkeligt udgangspunkt – hvis jeg erkender det. For så er jeg åben for, at Jesus kan sætte mig fri igennem sandheden: “I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie”, “Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie” (Joh 8,32.36).

Det handler i sin bund om, at jeg tænker om tingene, sådan som Gud tænker om tingene. At hans tanker er mine.

Forvandlingen sker sådan: “Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje; det gode, det som behager ham, det fuldkomne” (Rom 12,2).

Tak, Gud… giv mig i dag dine tanker om tingene! Tag mig ud af mine…