Forventningspres – lider du?
Ja, men nu er det allerede længe siden, at det var jul. Julen passer ellers lige som eksempel på det med forventningspres. Ja, det gør sommerferien i grunden også. Og kæreste og ægteskaber, børn og gode venner. Drømmejobbet og hobbien vi længes efter at folde ud.
Vi lægger et forventningspres nedover en hel masse. Både andre og os selv.
Og når forventningerne ikke imødekommes – så skuffes vi. Over os selv. Over andre. Og vi tænker om de sidste, at de ikke elsker os – for så ville de ikke have været årsag til alle de negative og smertefulde følelser…
Tænker vi sådan om Gud? Kan vi ikke ha’, at han ikke svarer på vores bønner – som vi forventede? Bliver vi så fyldt med fornemmelsen af, at han ikke elsker os og ikke vil os, når vi ikke får det, vi bad om?
Stakkels Jesus! Nej, jeg ved ikke, om det er rigtigt at sige sådan – for Jesus var og er jo ikke ligesom mig… Men altså – Jesus var udsat for forventningspres hele tiden. Og masser af mennesker blev skuffede, fordi han ikke indfriede alle deres Messias-forestillinger om herlighed lige nu.
Og selv i dag giver det Jesus dårlige kår i menneskehjerter. Menneskehjerter som vil herlighed nu! Ikke lidelse!
Tør du overgive dig selv til ham, som elsker dig SÅ meget: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Joh 3,16)?
Det var ikke uden lidelse! Det er dit liv heller ikke! Men du er uendelig højt elsket!