At elske de uelskelige

Du “trak dig tilbage til øde steder og bad” (Luk 5,16). Og her er jeg, alene, og jeg beder til dig, far.

Hvilke mennesker møder jeg, som er som spedalske? Fanget i deres egen håbløshed og udstødt fra andre. Hvem kalder du mig til at elske? (Vers 12-13)

Hvem er så lammet i deres åndelige liv, at der ingen bønner er i dem? Hvem kan jeg bære frem for dig i bøn, så de atter må finde mening og styrke til at leve deres liv? Hvem kan finde livet i dig – og jeg må bede for dem på vejen? (Vers 17-26)

Hvem bliver set ned på og ringeagtet som ‘ikke-gode-nok’? Hvem har brug for, at jeg er sammen med dem og elsker dem? (Vers 27-32)

Jesus – du “havde kraft fra Herren, så [du] kunne helbrede” (vers 17). Og du bad (vers 16). Jesus, jeg beder, fyld mig med din Ånd, og giv mig at elske syndige mennesker i virkeligheden – så de mærker det, og syndens smertefulde ar af uelskelighed i deres indre må heles og helbredes…

Giv mig den kærlighed, som du har – fyld mig med din Ånd – vær selv i mig!