Ført af Ånden…

Jeg ønsker 100 %, at Gud leder mit liv. Og jeg bliver glad, hver gang jeg erfarer noget, hvor jeg tænker: Åh, det var Gud, som ledte mig der.

Og så sker der nogle gange ting, hvor man tænker… øh, kan det passe, at Gud leder mig igennem det? Og ja, det kan det… selvom det kan undre mig…

Og altså… så læser jeg om Jesus: “Jesus vendte tilbage fra Jorden fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen i fyrre dage og blev fristet af Djævelen” (Luk 4,1-2).

Ja, Jesus var lige blevet døbt – og Guds Ånd var kommet over ham. En fantastisk stund. Han havde hørt sin fars kærlige stemme: “Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag” (Luk 3,22). Han vidste, at Gud elskede ham.

Og fyldt af Helligånden vendte han tilbage. Optaget af den tjeneste, som Gud havde kaldet ham til. Ånden ledte ham videre ud i ørkenen – jeg tænker, for at have en tid sammen med Gud alene, for at forberede sig til sin gerning.

Men… Djævelen kom også… uindbudt…

Og sådan er det… Uanset hvad Gud leder os til og igennem og bruger os til… Den uindbudte Djævel følger med…

Så at vi møder udfordringer – betyder ikke at Gud har forladt os, eller at vi ikke er på hans vej… Men det er altid et kald til at søge Gud: “Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund” (Matt 4,4). Sammen med Gud, inspireret af Helligånden, må vi hele tiden læse hans ord – så det er hans stemme, vi hører! Så vi hører, hvad han kalder os til… herfra…