Gud leder mig

Gud, jeg ser løftet:

“Det er Herren, der styrer en mands gang,
han styrker ham og glæder sig over hans færd.“
(Salme 37,23)

og jeg bliver glad. For jeg vil gerne din ledelse.

Der er stor jubel i mit hjerte, hver gang jeg ser, at her ledte du mig. Du leder mig sammen med mennesker på en måde, som jeg ikke havde fået til selv. Du åbner muligheder i mit liv, som jeg ikke har opfundet. Tak!

Jeg kan også godt lide ordet “styrer”… I første omgang, så føles det slet ikke som det, du gør… Jeg mener, jeg oplever, at jeg har fuld frihed i mit liv… Men når du så fortæller mig, at du “styrer”, så forstår jeg, at det er det, som ligger bag linjerne… Og det er bare så stort! Det taler lige ind i mit behov for at blive ledt – udover det, jeg forstår.

Og du styrker mig! Jeg har brug for det. Jeg bliver træt hver dag. Min visdom støder på grund. Mine evner rækker ikke til. Sikke en gave, at du styrker mig!

Og så bliver jeg glad, at du glæder dig over mit liv. Ja, at du glæder dig over at gøre godt ind i mit liv. Du glæder dig, når det lykkes dig at få mig til at lykkes…

Tak… kære far!