Døden

Døden skulle ikke have været. Døden er en fjende. Alligevel er Gud her, når et menneske dør…

Livet begyndte på denne måde: “Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen” (1 Mos 2,7).

Og livet slutter på denne måde: “Og livsånden vender tilbage til Gud, som gav den” (Præd 12,7).

Gud er herre over livet… og dermed også over døden. Så ingen død går forbi Gud. Man kan på en måde sige, at ingen dør “tilfældigt”… for Gud er der og ved det… Livsånden, som Gud gav, er Gud herre over…

Ja, måske er det lidt filosofisk… og helt ærligt – ikke noget, vi dødelige bare kan forstå… Og så gør det alligevel forskel… For uanset alle mellemregningerne, som jeg ikke kan gennemskue – så betyder det noget for mig at vide, at ingen dør, uden at Gud ved det og er aktiv på sin måde… uden at jeg ved, hvad det er…

Men – det er imens vi lever, at vi kan være aktive og tage imod ham! For når vi dør, slutter vores liv: “For de levende ved, at de skal dø, men de døde ved ingenting” (Præd 9,5).

Så – vent ikke – tag imod ham nu! Mens du lever og kan leve sammen med ham. Og så overgiv din død – og enhver død – til ham!