Han går ikke

Han var syg. Livstruende syg. Han var ung, men livet var barskt.

Da sagde han til Gud: Hvis det er sådan, du behandler mennesker, så er vi to færdige. Men han oplevede det mærkelige, at Gud ikke gik. I stedet oplevede han, at det, at Gud var der, var en solidaritetserklæring: Gud var der og ville altid være der. (Preben Kok i Skæld ud på Gud).

Ja, Gud går ingen steder. Gud vil altid være her.

“Selv om jeg går i mørkets dal,
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig,
din stok og din stav er min trøst.”
(Sl 23,4)

Gud er her! Uanset hvad du går igennem. Og det er forskellen på at være kristen og ikke kristen: Som kristen mærker du erkendelsen af, at han er her. At du aldrig er alene. At en større hånd end din er om det hele.

Det er at være elsket. At være sammen om det. Aldrig at blive efterladt alene.

Gud kom herned – for at fortælle dig: Du er ikke alene! Jeg går aldrig fra dig. Jeg elsker dig!