Guds vej

Guds vej – på en almindelig hverdag. “Menneskets hjerte udtænker dets vej, men Herren styrer dets skridt” (Ord 16,9).

Og hvordan gør Gud så det? Ja, den dag oplevedes det, som om han gjorde det…

Vi kom lidt senere af sted fra dem, vi besøgte. Kørte en lidt anden vej, end vi normalt kører. Og min mand så lige ud af øjenkrogen en mand, som måske havde brug for hjælp. Vendte bilen og kørte tilbage…

Ja, det var en ældre dement mand, som var kommet et godt stykke væk fra plejecenteret. Og – pudsigt nok – i vinters (eller var det forrige?), har vi en gang tidligere mødt samme mand.

Min mand ville blive hos manden, og jeg ville køre hen til plejecenteret efter hjælp. Jeg bad: Gud, du må hjælpe mig, du ved, at jeg godt kan fjolle, når jeg ikke har overblikket… Hjælp mig til at møde en fra plejen, hjælp mig at køre til det rigtige sted… Hjælp mig at finde et telefonnummer…

Jeg kendte ikke stedet… Men fandt et tomt kontor… Og efter lidt søgen et telefonnummer… Der var en i den anden ende… Og så kom der en fra plejen, som kendte den ældre mand… Og der kom netop en kommunebil tilbage, som han kunne bruge…

Alt flaskede sig. Og manden fik hjælp. Vi følte Guds hænder om os. Og om manden.

Tak, Gud – du er her langt mere, end vi ved… Du hjælper os langt mere, end vi beder om… Tak at vi nogle gange får lov til at opleve det. Tak, at du er lige her!