En tårnfalk

Vi var ude ved havørnereden. Længe havde vi bare siddet og kigget. Flyttet lidt fra den ene plads til den anden. Kigget på andet liv, som bare kom til os.

Og der kom den. En elegant rovfugl som hang i luften – styrtdykkede – op igen – så satte den sig et eller andet sted – og så forfra. Flere gange.

Det var en dejlig sommeraften. Lun. Solrig. Min mand stod med kamera. Jeg med kikkert. Vi fik nok detaljer med til, at vi kunne identificere den: En tårnfalk. En smuk fugl.

Jeg googlede den – og mere information om Guds skønne skabning åbnede sig. Tårnfalkens ynglingsspise er mus. Og tænk, tårnfalken kan igennem dens evne til at se ultraviolet lys, se, hvor smågnavere har tisset, og på den måde ved den, hvor der potentielt er flest mus. Fantastisk. Du kan læse mere om tårnfalken her: http://fuglehaandbogen.dk/wp-content/uploads/2014/12/T%C3%A5rnfalk.pdf

Rigdommen i Guds skaberværk synes enorm… så mange interessante “detaljer” – som åbner op for endnu mere om ham og om hans skaberværk!

Og jeg kommer til at tænke på Salomo. Der står om ham: “Gud gav Salomo visdom og omfattende indsigt og så vidtspændende erfaring som sandet ved havets bred… Han var visere end noget andet menneske” (1 Kong 5,9.11).

Og teksten fortsætter: “Han forfattede tre tusind ordsprog og tusind og fem sange; han talte om træerne lige fra cedertræet på Libanon til isoppen, der vokser ud fra muren; han talte om dyrene, fuglene, krybdyrene og fiskene” (vers 12-13).

Ja, når jeg betragter naturen og rækker min opmærksomhed mod at sanse og at forstå mere om den… så føler jeg virkelig, at jeg går lige i Salomos fodspor. Jeg oplever, at jeg sidder ved min Skabers fødder, imens han lukker rigdomme af visdom op for mig.

Tak, kære Far!

Og forresten… da vi så på billederne af tårnfalken, da vi kom hjem, så havde den en mus i kløerne på et par billederne. Fangsten var lykkedes.