Fortæl om dig selv

I en verden, som går grassat, hvordan kan jeg så vide, at Gud har styr på det?

Når alt mit eget falder fra hinanden, hvordan jeg så mærke, at Gud elsker mig?

Når alt mit mislykkes, hvordan kan jeg så vide, at Gud har en plan?

Der stod Job. Han havde mistet alt. Han havde sagt, hvad han havde at sige. Og nu tog Gud ordet.

“Hvor var du, da jeg grundlagde jorden?” (Job 38,4).

Nej, Gud… jeg var der ikke… Jeg er ikke der, hvor du lægger planer og strategier… Jeg er ikke med, når du trækker i trådene bag scenen… Jeg ser ikke det store, som du er ved at bygge op i mørke og kaos…

“Skal du drage min retfærdighed i tvivl, dømme mig skyldig, så du selv kan få ret?” (Job 40,8)

Åh, Gud… tillid… tillid til dig… Jeg vil det. Jeg vil ikke være i min egen snævre verdensomfattelse… Åbn mit sind for din!

Og med de herligste ord og billeder fortæller Gud Job, hvem han selv er – ved at fortælle ham om alt det, han har gjort…

Jordens fodstykker satte Gud, han har sat morgenrøden på sin plads, sneen er i sit forrådskammer, stjernerne på deres plads, hinden får veer og strudsens vinge vækker morskab. (Job 38,6.12.22.31; 39,1.13).

Gud er Gud – og han har styr på det hele! Også det, vi slet ikke ved om eller aldrig havde tænkt på…

Job siger: “Jeg havde hørt rygter om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne!” (Job 42,5). Og det var nok for ham. Mere behøvede han ikke at forstå…

Åh, min Herre, Jesus… fortæl mig mere om dig selv… fyld mig hver dag med historierne om, hvem du er, hvad du gjorde… dine tanker, din store kærlighed, omsorg for det mindste dyr og de største nationer… Gud… jeg giver dig min tillid… jeg lytter: Fortæl mig mere om dig selv!