Afstand… det går ikke

Det var så dumt! Nu prøvede han endda at gøre noget, så at ting ikke skulle blive så svære… og så blev de bare endnu sværere af det…

Peter skulle ikke have noget klinket… så ligesom alle de andre disciple, så flygtede han, da Jesus blev taget til fange…

Men Peter måtte alligevel se, hvordan det gik… så “Peter fulgte efter på afstand” (Luk 22,54). Han lod som om… Det skulle han aldrig have gjort…

Der sad han. I sin tryghed. Som om han slet ikke kendte Jesus. Han var der måske nærmest sådan lidt tilfældigt.

Pludselig bryder en stemme hans tanker: “Han dér var også sammen med ham” (vers 56). Åh, hjælp. Var han opdaget?

Han reagerer nærmest med det samme: “Jeg kender ham ikke, kvinde!” (vers 57). Men det blev ikke det eneste spørgsmål, han fik… og det var ikke den eneste gang, at han løj om sin relation med Jesus…

På afstand… det er lige så godt som slet ikke… Og på afstand toner du ikke rent flag, så det er endnu sværere at være i…

Stå ved at du tror! Åbent og ærligt… Lad Gud hjælpe dig med konsekvenserne af det…

Peter “gik udenfor og græd bitterligt” (vers 62). Og det kostede i flere dage, førend han så Jesus igen. Men der var ét blik, førend han gik ud… der, da hanen havde galet, så vendte Jesus “sig om og så på Peter, og Peter huskede det ord, Herren havde sagt til ham…” (vers 61).

Jesus havde tid til Peter – selv der. Jesus elskede Peter. Og Peter omvendte sig til et liv, hvor han aldrig mere holdt sig på afstand!

Jesus elsker dig! Hold dig ikke på afstand! Kom! Jesus vil hjælpe dig med hver eneste udfordring, som måtte dukke op på grund af ham i dit liv!