Jeg vil – nu!
Ja, Gud! Jeg vil dig!
Gud kom til mig og sagde…
Gid du vil høre mig…
Gid du vil vandre på mine veje…
Så vil jeg med lethed tage mig af alle udfordringer i dit liv…
(Let omskrevet – Salme 81,14-15)
Yes, Gud! det vil jeg! Jeg er træt af alle de udfordringer, som jeg ikke magter selv… Men Gud… hvad med min tomhed indeni… mine længsler… mit ønske om at være lykkelig…
Gud vil det!
“Men dig ville jeg give hvedens fedme,
jeg ville mætte dig med honning fra klippen.”
(Sl 81, 17)
Men se… der står ville i teksten… ikke vil. Ja, for Gud ville så gerne – men hans folk ville ikke høre! De ville ikke gå på hans veje! Han fik ikke lov til at tage sig af deres modstandere – for de ville selv! Og han stod ellers der – med al sin vilje til at give israelitterne hvedens fedme, mæthed fra den sødeste honning. Men – de ville ikke hans plan over deres egen – og så blev de fyrre år mere i ørkenen – og døde…
Åh, åh!
Min herre, Gud, jeg behøver ikke fyrre år mere i min egen ørken – når du gerne vil hjælpe mig lige nu! Jesus, jeg beder dig om at befri mig fra at ville selv… ja, som en slave du tager ud til et nyt liv… Mit eget skrammel mætter ikke… jeg længes efter din hvede og din honning… en ægte mæthed! Lær mig din vej… lær mig at lytte…
