Det jeg ejer

Jeg har faktisk ret meget… kort sagt: Huset er fuldt! I det store hele er det en hel masse, som jeg er rigtig glad for. Som jeg nyder at se på og at bruge. Et hjem, som for mig er komplet.

Ja, og det er den ramme, som jeg slapper af i – og er tryg i.

Men hvad gør mig tryg? Jesus ved, at det er så let for os at sætte vores tryghed i det vi ejer… tingene – eller evner og netværk og…

Og så siger han: “Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selvom om det har overflod” (Luk 12,15). Og så fortsætter han med en lignelse om en mand, som havde mega meget – og han var optaget af at samle endnu mere – og så døde han.

Manden sagde til sig selv: “Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.” (vers 19-21).

Ting kan ændre sig så hurtigt… Døden kan sætte en brat stopper for alt… En virus kan ændre alt i verden på ingen tid… Det vi ejer, kan ikke hjælpe os… Det vi ejer, kan vi miste… Trygheden – i det – kan glide os af hænde så let som ingenting…

Men, det jeg ejer – er også en gave fra Gud… Ja, i udgangspunktet er alt jo hans, og det han giver mig – det kan jeg vælge at bruge på hans vegne… så længe jeg har det…

Åh, min Gud – jeg takker dig for alt det, jeg “ejer” – ja, alt det du har givet mig! Inspirér mig til at bruge det, så det bliver til velsignelse… Bevar mig fra at have min tryghed i det… Hold mig fast altid i at løfte mit blik til himlen og have mine virkelige skatte der!