Forberedelse til kamp

Det er godt nok anderledes!

Altså. Først har spioner udforsket Jeriko. Så er hele folket gået over Jordanfloden – hvilket formodentlig ikke er forbigået Jerikos opmærksomhed. Og så bliver alle mænd i Israel omskåret! “Da alle var blevet omskåret, holdt de sig i ro i lejren, indtil de kom sig” (Jos 5,8).

Så er de jo ukampdygtige! Et helt folk! Sårbare. Der – ganske tæt på fjenden – som let kunne gøre det af med dem, for ingen af mændene kunne kæmpe…

Gud!?

Ja, Gud!!!

Gud har ikke brug for stærke mennesker… Måske indleder han endda nogle af vores største sejre med, at vi møder vores egen sårbarhed… vores inderlige afhængighed af ham!

Han tog dem igennem en forberedelse til kamp, som handlede om hjertes forberedelse. Overgivelse. De blev omskåret på forhuden – et symbol på hjertes omskærelse. “Omskær derfor jeres hjertes forhud” (5 Mos 10,16).

Og de fejrede påsken, som mindede dem om Guds magt – om Gud der havde ført dem ud af Egypten – og det var den samme Gud, som nu ville føre dem ind i Kana’ans land!

Gud ville gøre det!

Her er jeg, Gud. Sårbar og i virkeligheden helt ukampdygtig… Hvad vil du gøre i mit liv, Gud… Hvor vil du føre mig hen? Hvad vil du åbne op for, som er langt større end mig… Jeg giver dig mig hjerte… Alt… Hele mit liv…

Hjertes forberedelse… mellem mig og Gud… hver dag!