En kærlighedsgerning

“Seks dage før påske” (Joh 12,1) … og hvad havde Maria i grunden i sit hjerte?

Maria, som havde gjort så meget, som andre så ned på. Maria, som gjorde det, som hun mærkede så stærkt i sit hjerte. For Maria havde lyttet – virkelig lyttet til Jesus – helt ind i sit hjerte. Og hun var blevet sat fri. Fri til at elske… Fri til at mærke, at hun var elsket…

Hun måtte gør det! Gøre noget særligt for Jesus. Sige ham tak!

“Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie” (vers 3).

Maria gjorde det. Hun viste taknemmelighed. Hun strålede af glæde over det, som Jesus var for hende. Hun elskede ham. Og hun måtte vise ham det.

Og Jesus blev glad… “Hun har gjort en god gerning mod mig” (Matt 26,10). Jesus, som gjorde så meget godt imod andre. Jesus, som mødte så megen modstand fra andre. Maria – hun hældte skøn balsam lige ind i Jesu hjerte – her var en, som tog imod, og som sagde tak!

Jesus udvidede betydningen af det, som Maria havde gjort: “Hun har hældt denne olie ud over mit legeme som en forberedelse til min begravelse” (vers 12).

Vidste Maria det? Havde hun forstået noget af korsets historie inden det skete? Eller lyttede hun bare til Åndens tilskyndelse?

Maria gjorde det! “Sandelig siger jeg jer,” sagde Jesus, “Hvor som helst i hele verden dette evangelium prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende” (vers 13).

Tag også du imod Jesu stærke kærlighed til dig… og gør det så! Giv ham kærlighed igen… Gør, hvad du gør, af kærlighed til andre!