Bøn og kamp

Overgivelse og vores egen kamp – det er ikke modsætninger – men to sider af samme sag.

Som fx på Nehemias’ tid, hvor de var i kamp for at bygge Jerusalems mure op, fordi de mødte en masse modstand fra lokale folkeslag. Der står: “Men vi bad til vor Gud og satte vagtposter imod dem til værn for byen dag og nat” (Neh 4,3). Bøn og vagtposter.

Og senere i samme kapitel: “Da Gud således havde kuldkastet deres plan, vendte vi alle tilbage til muren, hver til sit arbejde. Fra da af var den ene halvdel af mine folk beskæftiget med arbejdet, mens den anden halvdel stod væbnet med lanser, skjolde, buer og brynjer bag alle judæerne, der byggede på muren” (vers 9-11). Gud åbnede en dør – og de arbejdede på muren, samtidig med at de havde styr på sikkerheden. Et samarbejde, hvor nogle havde den ene rolle andre den anden.

Overgivelse og bøn – det er i denne situation på ingen måde inaktivitet og passiv venten på at se, hvad Gud gør. Tværtimod. Jeg tænker, at de har fået visdom fra Gud til at handle på den bedste måde.

Uanset, hvad du står i i dag – så bed til Gud, overgiv dig til ham – og gør så det, som du oplever giver mest mening. Giver ingenting mening, så er det måske tid til at vente… men er der noget, der ligger lige for – så bed Gud om styrke og indsigt til at gøre det på bedste måde.

Sammen med Gud om tingene. Det er overgivelse. Bed – og tag Gud med i alt, hvad du gør! Og du vil se, at han velsigner og åbner døre – tingene bliver til mere og til tider noget andet – end det, du havde forstillet dig. En bedre vej end du havde tænkt… hans vej igennem det hele.