Løgnens kappe

Det kan godt være, at vi søger at dække os bag løgnen, fordi det synes tryggest og nemmest… Men på et tidspunkt vil det gøre ondt…

For det er jo ikke en ægte fred, der er i løgnen… Det er dilemmafyldt – vi forsøger at agere på én måde – men vores krop fortæller os, at virkeligheden er en anden… Vi forestiller en ting på overfladen, men indenunder er tingene anderledes…

Men den nøgne sandhed kan synes så svær. Pludselig opdagede Eva og Adam, at de var nøgne. Og de dækkede sig. Med løgne…

Men uden at vide det, sagde Adam alligevel sandheden: “Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig” (1 Mos 3,10) – for Gud så hans virkelige nøgenhed – hans nøgne forsøg på løgne, at han var utryg i sit løgneliv, at sandheden om det, der var for svært at indrømme gjorde, at han forsøgte med en løgn – som blot gjorde ham endnu mere nøgen… Han var virkelig nøgen!

Nøgen og sårbar… Vi forsøger at dække vores nøgne sandhed om, at det ikke går helt godt med vores job eller børn eller ægteskab eller gudsforhold eller…. Vi magter ikke at se det i øjnene… Og så dækker vi vores liv med løgne… andre ting, som vi løfter op som successer… noget, som skal råbe løgnen og smerten ud af vores liv…

Men vores kroppe fortæller os med jævne mellemrum den virkelige historie… knuden i maven, uroen i søvnen, en underlig følelse af tristhed…

Midt i vores nøgenhed slagter Gud et lam, så han kan give os skindtøj på. Jesus. Jesus, som sagde, at “sandheden skal gøre jer frie” – at han, ville gøre os frie (Joh 8,32.36).

Jesus, som hjælper os med at se tingene, som de er – til at være i det – til at handle på baggrund af vores virkelighed og ikke vores løgne.