Velsignet

Det var aften… jeg lå i mit seng med min Bibel, længelsfuld efter et ord fra Herren.

Det havde været en dag med knubs. Nogle af dem sved endnu. Måske mest dem hvor jeg var træt af mine egne dumheder…

Ih, hvor havde jeg brug for Herren! Jeg længtes efter, at hans nåde skulle gennemstrømme mig, omslutte mig, fylde mig… Jeg længtes efter hans velsignelser! Jeg havde sådan brug for HAM!

Jeg læste…
“Herren velsigne dig og bevare dig,
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.”
(4 Mos 6,24-26)

Yes! Tak Gud, det var lige det, jeg trængte til!

Jeg ligger her – under dit ansigts lys. Du ser på mig med kærlighed. Din nåde favner mig totalt. Alt det, jeg ikke er, betyder lige nu ingenting – for du er! Smerten fra andre mennesker kan jeg være i – for du elsker mig.

Dit ansigt ser på mig med en glæde, en kærlighed, en varme, en styrke, en forståelse, en tilgivelse, en ro… alt, hvad der skal til, for at jeg bliver fyldt af din vidunderlige fred.

Du velsigner mig! Intet i livet kan forhindre det. Du bevarer mig! Intet vil komme for tæt på…

Elskede Jesus. Min egen frelser. Min tryghed og glæde. Jeg overgiver mig totalt til din nåde, til dine velsignelser, til din fred!