Ånden og djævelen

Jeg har ikke lyst til at møde djævelen. Uhh. Og jeg er helst fri for hans fristelser. For ikke at tale om lidelser, smerter, modstand – hvad han nu i sin ondskab gerne vil have ind i mit liv.

Og – jeg vil skynde mig at sige – jeg er så taknemmelig for, at Gud bevarer mig! Men… det betyder ikke, at jeg slipper for det onde… eller det ondes herre… Ligesom Jesus ikke slap for det…

Jeg har lige læst om Jesu fristelse i Lukasevangeliet, og versene lige før og efter fristelsen lyder sådan her: “Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen i fyrre dage og blev fristet af Djævelen” … “Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbage til Galilæa” (Luk 4,1-2.13).

Jesus var ikke alene! Helligånden fyldte ham! Jesus blev ikke svækket af at møde djævelen – Ånden fyldte ham helt med sin kraft!

Mødet med djævelen skete lige efter Jesu dåb. Nu havde han på en åben og særlig måde overgivet sig til Gud og sin tjeneste. Måske var hans tanke, at han ville ud i ørkenen og bede og tænke over den. Søge Guds ledelse. Og der mødte han så djævelen…

Og så må jeg takke Gud – at Jesus mødte djævelen – og vandt! At Ånden fyldte Jesus – ligesom Ånden vil fylde mig… At sejren er vundet – og jeg igennem Ånden kan få del i den!

Tak, tak, tak, kære Jesus. Jeg behøver ikke at fortvivle over modstand… for du har vundet… Du fylder mig med rigeligt af dig selv igennem din Ånd – så jeg ikke slås ned af djævelen igennem alle hans listige tricks… men du styrker mig hele tiden til at være med dig og i din tjeneste… Tak!