At blive brugt af ham

Sammen

Vi gør det ikke alene!

I Ezras Bog står der om, at israelitterne kom tilbage til Jerusalem efter fangenskabet i Babylon, og sammen arbejde de på Herrens tempel (Ez 3,8).

Også i vores menigheder må vi være sammen. Som lemmer på det samme legeme, skriver Paulus (1 Kor 12,12-31).

Vi kan ikke det samme. Vi er forskellige. Og Gud giver os forskellige nådegaver. Gaver, som vi skal bruge for og med andre.

Hvis vi ikke gør det sammen, så mangler der noget. Ikke alle lemmer kan det samme. Og ingen kan alt.

Og… den, der er alene fryser… sammen – i kærlighedens favn – kan vi holde varmen (Præd 4,11). Lemmerne har “omsorg for hinanden” (1 Kor 12,25).

Stop op engang. Hvilke nådegaver hos de andre kan du prise Gud for? Hvem omkring dig har måske brug for din omsorg? Hvem kan du gøre noget sammen med?

Og stop engang mere. Hvilke nådegaver har Gud givet dig til velsignelse for andre? Og er der noget, du mangler, hvor du har brug for, at en anden gør noget sammen med dig?

Gud har sat os sammen, for at øge vores fælles velsignelse… Må Gud velsigne dig – sammen med andre!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *