Ind udefra…

Et barn… som blev født… Gud blev menneske. Jesus kom os nær.

Han kom udefra. Fra himlen til jorden. Fra et sted med syndfrihed til et sted fyldt med synd. Der var behov for hjælp udefra. For frelse!

Og det budskab kan vi nu leve på og med og i. For vi har selv brug for hjælp udefra. For at han kommer ind i mit liv. Virkelig ind i mit liv.

“I må fødes på ny” (Joh 3,7). Og det er ikke en ordre, men et faktum – selveste den måde, som Gud frelser os på.

En ny begyndelse – hvor Jesus er centreret i mit liv – ikke mig selv. Hans gave! Se bare:

I Kristus – velsignet med al himlens åndelige velsignelser (Ef 1,3).

I ham – har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde (Ef 1,7).

I ham – beseglet med forjættelsens hellige ånd (Ef 1,13).

Vi får det hele – alle de åndelige velsignelser, så vi kan vokse og komme Gud nær. Han ordner med vores synd, og han fylder os med sin ånd.

Det kommer alt sammen til os udefra – og ind… så Paulus siger: “Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig” (Gal 2,20).

Tak, kære Jesus, jeg vil dig – ind i alt i mit liv! Tak fordi jeg ikke skal finde det i mig selv… men fordi du kommer udefra og ind i mig med det, som jeg ikke har selv. Tak, jeg priser dig! Lær mig denne dag at leve mit liv i dig – så du lever i mig!