Vildt – kærlighed!

Noget så enkelt som kærlighed mellem mennesker – det gør indtryk!

Efter pinsedag kan vi læse, at “hele skaren af troende var ét i hjerte og sind” (ApG 4,32). Og vi taler om – tja – måske 10.000 troende? (Mændene alene var ca. 5.000 (vers 4)).

Disciplene holdt tydeligvis også sammen… dem, som tidligere havde været så optaget af, hvem der var den største…

Det var lige den kærlighed, som Jesus havde talt om: “I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden” (Joh 13,34-35).

Fantastisk dejligt. Et vidunderligt fællesskab at være en del af… At kunne føle sig elsket, favnet, set, behandlet med respekt, blive mødt med omsorg og en hjælpende hånd, lyttet til… You name it!

Som jeg har elsket jer… Så er al egoisme væk, og man er optaget af at tjene andre fremfor sig selv…

Men – hvordan sker det? … Ja, for det er vildt! Overmenneskeligt… guddommeligt! Det er virkelig at være hans disciple!

Disciplene “havde været sammen med Jesus”, “de holdt alle i enighed fast ved bønnen” og “de blev alle fyldt af Helligånden” (ApG  4,13;1,14; 2,4).

De var optaget af HAM! De var optaget af hans opgave: “I skal være mine vidner” (ApG 1,8) – dvs. at fortælle historien om HAM til andre – at tjene andre…

Så enkelt… Jo mere vi er optaget af HAM – jo tættere kommer vi på hinanden… Fordi han er kærlighed – og jo tættere vi er på ham, jo mere bliver vi fyldt af hans kærlighed. … Og han gør det til en realitet i vores liv ved selv at bo i os i form af sin Ånd! Det er ikke os, som gør det – det er ham i os!