At være elsket

Flere scener…

Det var mørkt. På en mystisk intens måde. Unormalt. Det skal ikke være mørkt midt om eftermiddagen.

Men det var mørkt. Jesus hang på korset. Hans disciple var fyldt af mørke. Hans kære var fulde af mørke. Aldrig havde det været så mørkt.

Det var stille. Som om mørket pakkede stilheden ind.

I mørket og i stilheden opgav Jesus ånden. Så var der ikke mere. Andet end mørke og stilhed.

MEN…

et andet sted i byen: “Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst” og endnu et andet sted: “Og jorden skævlede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave” (Matt 27,51-53).

Det var vildt! Det var langt ud over det almindelige! Gud var der – på en stærk måde, som man aldrig havde oplevet før…

Det, der så ud som død og afslutningen på alt liv – var den største sejr nogensinde, det var fuldbragt – det var begyndelsen på evigt liv for dig og mig!

Se Guds scene! Se den store scene i himmelen! Engle – som jublede – formodentlig endnu mere end da de sang ved Jesu fødsel. Jesus gjorde det! Han gik igennem et liv som menneske og en død som forbryder – hele tiden med nærkontakt med sin far! Sejrende over djævelen – og nu – nu ventede bare opstandelsen og evigheden!

Så meget elsker Gud dig! I din mørkeste time… så kig efter Guds scene… Gud har vundet! Gud vil bringe sejr og lys ind i dit liv! Han vil gøre dit liv fuldendt – for ved ham er det fuldbragt for altid!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *