Bøn i Jesu navn
“Beder i Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det” (Joh 16,23).
Jesu navn. Jesu forunderlige navn. Guds navn.
Jeg er Jehova-ropheka – Herren, der læger dig (2 Mos 15,26).
Jeg er Jehovea-meqaddeshkem – Herren, der helliger jer (2 Mos 31,13)
Jeg er Johvah-roi – Herren, min hyrde (Salme 23)
Jeg er Jehovah-shalom – Herren er fred (Dom 6,24)
Jeg beder til ham – i hans navn – i hans lægedom – og han læger mig!
Jeg beder til ham – i hans navn – i hans helligelse – og han helliger mig!
Jeg beder til ham – i hans navn – i hans ledelse og beskyttelse – og han leder og beskytter mig som min hyrde!
Jeg beder til ham – i hans navn – i hans fred – og han er min fred!
Ser du det! Jeg ved godt, at jeg har skrevet det langt ud… men – det er så vigtigt! Det er stærkt at bede i hans navn. I hans navn har vi alt det, han er! Når vi beder i hans navn – så bliver det vores. Han gør det hele – vi modtager alt det, som er ham!
Jeg priser dig – min Underfulde Rådgiver, min Vældige Gud, min Evigheds Fader, min Freds Fyrste! Jeg takker dig! Jeg elsker dig! (Es 9,5).