Tilsyneladende umuligt

De var ude i det øde land. Der var ingen faciliteter omkring dem. Ingen steder hvor man kunne købe mad og vand. Jesus havde ikke bedt dem om at komme. De havde fulgt ham, fordi de længtes efter mere.

Nu var de sultne. 5000 mænd plus kvinder og børn. Det var mange. Og Jesus og disciplene havde ikke noget mad.

Stop en gang her. Du kender godt slutningen af beretningen… Har du også oplevet begyndelsen?

At du er et sted, som er øde og uden frugt eller andre afkast? At du havde oplevelsen af, at du fulgte Jesus den vej – men alligevel ser du ingen løsninger på det, du står i?

Hvilke følelser er du fyldt af?

Hører du stemmerne fra dem, der vil sende dig væk for at løse det selv? “Stedet her er øde, og det er allerede sent. Send skarerne bort, så de kan gå hen til landsbyerne og købe sig mad” (Matt 14,15). Mærker du desperationen: Jeg er kommet til enden af det, jeg kan! Jeg kan ikke mere!

Mærk Jesus! Se Jesus! Hør Jesus!

Han ynkes over dig! (vers 14). Han mærker det, som gør ondt i dig. Det, som ingen andre ser eller forstår. Jesus har uendelig omsorg for dig. Han elsker dig!

Han helbreder dig! (vers 14). Han tager sig af dit inderste… rører dit smertefulde hjerte… Fylder dig med glæde! Så du kan leve!

“De behøver ikke at gå” (vers 16). Jesus sender dig aldrig væk! Han sender dig aldrig ud for at løse tingene selv!

“Giv I dem noget at spise!” (vers 16). Velsignet af Jesus – og de blev mætte! Jesus vil mætte dig! Lige med det, som han ser, at du har brug for. Og tilmed vil der være noget til overs – som du kan tage med og dele med andre!