Sulten efter Gud

Jeg trænger til stilhed med Gud. Jeg er sulten på ham. Jeg er uendelig tom indeni… og længes efter at han fylder mig. Helt.

Esajas rammer lige ind i mit behov:

Kom, alle I, der tørster, kom og få vand!
Kom, I, der ingen penge har! Køb korn, og spis!
(Es 55,1)

Ingen penge… jeg har ikke det, som skal til selv. Jeg kommer uden selv at føle mig i stand til at fylde mit behov. Gud rører lige ved det i de næste ord: “Hvorfor betaler I penge for noget, der ikke er brød, jeres løn for noget, der ikke mætter? (vers 2).

Det er det, som jeg selv er i stand til… Hvis jeg forsøger at blive fyldt bare ved mig selv, ved mine anstrengelser – så forbliver jeg sulten! Utilfredsstillet. Tom.

Og det bliver endnu bedre, Gud giver mig et fantastisk løfte:

Hør dog på mig, så skal I spise godt
og svælge i fede retter.
(vers 2)

Hos Gud er der ikke underernæring! Han giver mig en super kost, som indeholder alt det rigeste. Så jeg virkelig mættes.

Tak, kære Gud. Du mætter mig – og det kan jeg ikke selv. Jeg har ikke det, som skal til for at møde min egen tørst og sult. Men du har det! Og du lover, at når jeg kommer til dig – så giver du mig det. Så fylder du mig op! … Tak… lige nu fylder du mig ved dette løfte!