Dig – Gud

Det er morgen. Jeg er listet op i mørket. Gået ned i stuen. Andagtsstund – jeg elsker det – jeg skal mødes med Gud.

Kære Far. God morgen. Tak fordi du er her. Tak fordi du længes efter at dele dig selv med mig. Far, åbenbar dig for mig!

Ham. Mit største ønske er at komme tættere på ham. … For han er svaret på alt det andet.

Du må gerne stille spørgsmålet: Mener du det virkelig?

Ja… for det er, når jeg mærker hans nærhed – at det andet falder på plads. Så fyldes jeg med tryghed i forhold til, at han også vil møde mine andre behov. Så er jeg tillidsfuld i forhold til, at han vil lede mig. Hans nærhed tager pladsen inde i tomheden i mig, og jeg oplever en overflod, så der er noget at give af til andre.

Hans nærhed – og jeg er fyldt med glæde. Det er virkelig sandt: “Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen” (Joh 15,11).

Jeg stopper op ved Fadervor: “Fader! Helliget blive dit navn, komme dit rige” (Luk 11,2). Bønnen begynder med HAM! Ligesom livet begynder med ham. Ligesom alle svarene findes i og sammen med ham.

Far… tak fordi du møder mig… fordi jeg får lov at mærke skønheden i hvem, du er… fordi dit riges principper kan folde sig ud i mit liv… Tak fordi din glæde fylder mig… du er her med din fred… Jeg elsker dig!