Bønnesvar?

Forventer du svar, når du beder?

Peter var fængslet – “men i menigheden blev der utrætteligt bedt til Gud for ham” (ApG 12,5).

Men da Gud så svarer på deres bøn – så tror de ikke på det!?

Peter blev af en engel ført ud af fængslet. Ja, han troede faktisk selv, at det var et syn – så først da han virkelig stod uden for fængslet, forstår han, at det var virkeligt. Han går så hen til de kristne – “dér var mange forsamlet og bad” (vers 13) – for Peter.

Peter banker på, og Rhode, som åbner døren, bliver så glad, at hun ikke lukker ham ind… Hun løber hen og fortæller de andre, at Peter står udenfor…

Men det tror de ikke på: “Du er vanvittig” (vers 14)… og da hun insisterer, siger de: “Det er hans engel” (vers 15)… og da de endelig lukker op og ser Peter, som stadig står og banker på, så “blev de ude af sig selv af forundring” (vers 16).

Ja, men forventede de da ikke, at Gud ville svare…? De var mere optaget af at bede end af at opleve bønnesvaret…?

Gud “formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår” (Ef 3,20) – så vi vil nok tit kunne blive forundrede over, på så fantastisk en måde Gud leder os og svarer på vores bønner…

Men… kan vi stå i en situation, hvor vi slet ikke lægger mærke til, at han svarer… Kan vi blive så låste i vores “bønne-projekt” – at vi ikke lægger mærke til, hvor Gud er… Kigger vi bare efter små ting og opdager slet ikke det store, som Gud har gang i…

Åh, kære Jesus, løft mit blik, så jeg må se dig… inspirer mig til at bede bønner, der rækker ud over mig… Led mig til virkelig at se – DIG!