At være sammen med ham

Sammen med Jesus

Jesus fortæller, at vi er så tæt på ham som grenene på et vintræ. “Bliv i mig, og jeg bliver i jer,” siger han (Joh 15,4).

Hvordan sker det? Han fortæller to ting:

“Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple” (vers 7-8).

Så vi er konkret sammen med ham, når vi tager Bibelens ord ind, og når vi beder.

Og så handler det ikke om os selv. Det handler om frugt, som først og fremmest herliggør Gud, og at vi er hans disciple, som er optaget af at tjene andre – ligesom Jesus var det.

De næste vers (9-17) fortæller om, hvor skønt det er, at være elsket af Jesus i sådan en nær relation.

  • Vi bliver i hans kærlighed (vers 9)
  • Vi holder hans bud – og elsker andre (vers 10 og 12)
  • Vi har hans glæde i os, en fulkommen glæde (vers 13)
  • Vi er venner med Jesus (vers 15)
  • Vi er udvalgt af ham (vers 16)
  • Vi bærer meget frugt (vers 16)
  • Vi beder – og vi får bønnesvar (16)

Læs hans ord… mød hans kærlighed… bliv favnet af ham… lær hans tanker at kende… tal med ham om det du læser… fortæl ham om dit liv og det, som du ønsker, han skal gøre ind i dit liv… spørg ham om, hvad du kan tjene ham og andre mennesker med… lad ham fylde dig med kærlighed og sprudlende glæde… se andre mennesker fyldes af velsignelser, som du giver videre…

Det er at være som en gren på vintræet! Ven med Jesus. Sammen med ham om alt i dit liv. … Der findes ikke noget bedre…

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *