Tilbage alene

Hvem har lyst til at blive alene tilbage? Hvem kan overskue at en person, som har givet os råd og tryghed, pludselig er væk? Hvem magter at undvære en kær forældre, tante, lærer eller…?

Men det sker.

Og det skete for Elisa. Elisa havde været sammen med profeten, Elias, og nu var Elias’ tjeneste forbi. Elisa blev taget til himlen – og Elisa blev ladt tilbage alene. (2 Kong 2,11-12).

Alene tilbage.

Elisa gjorde det, som vi alle må gøre. Han vendte blikket mod Gud: “Han tog kappen, som var faldet af Elias, slog på vandet med den og sagde: ‘Hvor er nu Herren, Elias’ Gud?’ Da han slog på vandet, delte det sig, og Elisa gik over” (vers 14).

Ja, men hov… det var jo lige det, som Elias havde gjort for et øjeblik siden, da de to sammen havde krydset Jordan. Nu var det Elisa. Fordi den Gud, som havde været med Elias også altid ville være med Elisa. Kaldet til Elisa var ikke afhængig af Elias – det var kun afhængigt af Gud. Og Gud var der! Lige så stærkt nu, da Elisa var alene, som da de var sammen.

Men Gud giver os også mennesker i vores nærhed, som vi kan gå vejen med. For en tid, i al fald. Og når tiden kommer for adskillelse – en ægtefælle dør, en veninde flytter… – så kan panikken godt gribe os…

… se op! Gud er der! Han slipper dig aldrig. Han vil bruge dig. Og han vil give alt det, som skal til, for at det kan blive virkelighed. Måske bliver der andre mennesker at dele livsrejsen med… Måske vil du – for en tid – være sammen med Gud alene… Gud ved! Han er der for dig! Og han leder dig skridt for skridt!