Hvad David kunne have tænkt
David og Goliat. (1 Sam 18).
Tænk, hvad David kunne have tænkt:
- Jeg er for lille
- Rustningen passer mig ikke
- Jeg har aldrig været i krig
- Mine brødre tror ikke på mig
- Kongen ser skeptisk og bekymret på mig
Alle disse stemmer kunne have kørt rundt inde i hans hoved…
Men – det var en anden stemme, David lyttede til. Guds stemme!
David var optaget af, at kæmpen hånede Gud. David tænkte på Gud, som altid havde reddet ham fra løver og bjørne. David vidste, at han kun gik imod Goliat, fordi Gud ville det. David vidste, at kampen var Guds. Og David kendte Guds plan for, at mennesker skulle lære denne fantastiske Gud at kende.
Gud. David havde hele sit liv været optaget af Gud. Så det var Guds stemme han hørte, Guds stemme han handlede på.
Anhold stemmerne i dit liv! Hvor kommer de fra? Der er stemmer, som vil forsøge at gøre dig modløs… få dig til at give op… til at tænke at du ikke kan bruges… Men det er ikke Guds stemme! Lyt til Guds stemme… fokuser på hvad Gud kan! Vælg at være tjener for hans sag!