Én eneste – Jesus Kristus
Nej, det handler ikke grundlæggende om at tro – men om ham, du tror på!
Sådan, som Paulus også kæder tingene sammen: “Af ham har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, hans navn til ære. Blandt dem er også I, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus” (Rom 1,3-4).
Troslydigheden handler om at tilhøre Jesus! Troslydigheden handler om liv til Guds ære!
“Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere” (Rom 5,8). Og på grund af det så kan vi “få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus” (vers 17).
Så handler det ikke om tro nok… For Jesus er nok! Og det stopper ikke med, at han døde for os… “For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever” (vers 10).
Jesus lever! Han ser dig i dag. Han ved, at du rækker ud i tro efter ham. Han vil dig. Han vil være sammen med dig. Han giver dig herredømme og liv, fordi han er herre, og han er livet. Sammen med ham – så bliver hans dit.
Så tæt er livet med Jesus!