Mod og overgivelse

Kong Asa havde lige oplevet den stærke historie om Gud – sejren, som Gud gav (se andagten for i går). Og nu kom Guds ånd med et budskab til ham om en stærkere overgivelse til Gud.

Juda havde i langt tid været uden Gud – uden præster, som kunne undervise dem og uden Guds lov. Selvom folket var gledet væk fra Gud, så søgte de alligevel til Gud i deres nød – og oplevede, at Gud var der for dem!

Nu kommer Gud med en opmuntring til dem: “Fat mod, og lad ikke hænderne synke, for I vil få løn for jeres gerning” (2 Krøn 15,7).

… og jeg skal da ellers sige, at Asa gik i gang med noget, som nok kunne kræve mod! “Han fik mod til at skaffe de ækle guder bort” (vers 8). Det var afguder. Men faktisk “fjernede Asa også sin mor som kongemoder, fordi hun havde ladet fremstille en rædselsstøtte til Ashera” (vers 16).

Pyha. Kan du se modet? Ikke nok med at mennesker, der havde fulgt afguderne, kunne blive sure. Men det er svært, når det kommer helt ind i vores nærmeste familie… Asa havde modet!

Det blev en fantastisk vækkelse. Og der står faktisk, at “Hele Juda glædede sig over den ed [ed til Herren], for de svor af hele deres hjerte, og med hele deres vilje søgte de ham og fandt ham, og Herren skaffede dem fred til alle sider” (vers 15).

Må Gud med sin ånd fylde dig med mod til det, som passer med Guds timing i dit liv! Må han give dig fred! … Begynd med den stille overgivelse… og med at lytte til ham!