Bær for andre

“Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov” (Gal 6,2).

Nej, jeg følte faktisk ikke en gang mine byrder… da hendes stærke omsorg favnede mig: Åh, Line, jeg føler sådan, at vi skal passe på dig…

Jeg blev rørt… Et kærligt menneskehjerte rørte ved mit… En viste omsorg for mig ind i travlheden i mit liv… Hun så mine opgaver og aktiviteter… Hun kendte til mit behov for hvile og rekreation… Hun vidste, hvad det vil sige, at være træt – og ville passe på mig…

Jeg bar ikke min byrde alene! Hun var der og bar sammen med mig. Hun bad for mig. Hun rakte ud og favnede…

Jeg tog også let fra vores møde… Jeg oplevede mere end mennesker. Jeg oplevede Gud. Gud, som bruger mennesker til at se og tage vare på andre mennesker…

Nej, jeg havde faktisk ikke mærket min byrde der og da. Men nogle gange mærker jeg den. Nogle gange overvælder den mig. Men at Gud ser – og at mennesker ser – det gør tyngden anderledes…

Gud sagde ikke, at vi ville være byrder foruden… Byrderne styrker os vel også i at opbygge flere muskler til at bære… Men – vi skal ikke være alene om dem!

Og Gud vil også hjælpe os til at prioritere hvilke byrder, der er vores at bære. Og hvilke byrder vi skal hjælpe andre med at bære.

Løft dit hoved – bær din byrde – du er ikke alene! Og bed Gud om at vise dig, hvilke byrder du kan lette for en anden.