Ansvar og tjeneste

Kapitel efter kapitel fyldt med navne. Det er i Første Krønikebog. De små overskrifter lyder: Levitternes tjeneste, Arons sønner, De øvrige levitter, Tempelsangerne, Portvagterne, Andre levitiske tjenester, Davids embedsmænd (1 Krøn 23-27).

Navn efter navn bliver nævnt. Ordnet i familier. Inddelt i skifter. Overhoveder og ledere nævnes. Det er klart, hvem der har ansvar for hvad.

Der er orden. Jeg tænker på en organisation. Hvordan der må være orden – et organisationsdiagram – man må vide, hvem der har ansvar for hvad, og hvem der refererer til hvem. Også i Guds værk. Ellers falder det fra hinanden – alles ansvar bliver jo som bekendt ingens ansvar…

Der er også noget skønt i at den enkelte nævnes. For det er enkelte Gud har brug for. Det er den enkelte, som må tage sit ansvar. – Gud har en opgave til dig! Du må kende og løfte dit ansvar!

Og ind imellem navne og opgaver, så kommer der nogle skønne små oplysninger… “De skulle spille henrevet på citere, harper og cymbler… spillede henrevet på citer, når de takkede og lovpriste Herren” (1 Krøn 25,1.3) – der er begejstring i os, når vi tjener Gud! Og den passion flyder fra os mod Gud… og til vidnesbyrd for andre…

Et andet sted: “For Gud havde velsignet ham” (1 Krøn 26,5), står der om en mand, som havde otte sønner. Hvad har Gud velsignet dig med?

Må Gud velsigne dig i at bruge det, som Gud har givet dig i tjenesten for ham. Må Gud lære dig de himmelske principper for ansvar og orden. Må din passion for Herren berøre andre.