Beskyttelse

Det kan blive så krampagtigt, når vi bliver optaget af at beskytte os selv. Det er svært at skulle passe på sig selv, så man ikke bliver såret… Det er, som om det i sig selv gør ondt, at være fokuseret på at bevare sig selv fra det onde… Frygt og bekymringer stiger…

“Beskyt mig mod mine modstandere,” bad David (Sl 59,2).

Beskyt mig, Gud!

Lad mig lægge det smertelige i dine hænder, Far. Tag også bekymringerne for det, som endnu ikke er sket. Læg dit skjold om mig, så sårende ord glider af. Tag du dig af det, så jeg kan være fri.

Ja, lad os gøre som David: “Jeg vil synge om din styrke, juble om morgenen over din trofasthed” (vers 17). Gud er her for os hver eneste dag. Han er trofast. Han vil tage sig af udfordringerne for i dag – det er værd at juble over! Virkelig!

Jeg elsker dette vidnesbyrd og løfte: “Min Gud kommer mig i møde med sin troskab” (vers 11). Er det ikke netop det, vi har brug for! At han tager skridtene, så jeg ikke skal selv. At jeg ser ham komme til mig, når jeg vakler. At jeg møder hans troskab, når alt muligt andet svigter.

Du Gud, er “Min styrke, dig vil jeg holde mig til, for Gud er min borg” (vers 10) – og der er al beskyttelse! Der er jeg tryg!