Kræft

Hun havde fået kræft. Joni, som i forvejen var lam på grund af en hovedspringsulykke, da hun var ung. Nu ville hun dele det med sine medarbejdere i “International Disability Center”.

Hun var blank. Hvad skulle hun skrive? Det hele var så stort og ukendt… også selvom hun var sikker på, at hun stadig var omfattet af Guds planer for sit liv…

Hun bad Gud om ordene til at skrive… hun stillede spørgsmålet om, hvor hun skulle begynde… og mærkede Guds svar indeni: Hun skulle begynde med taknemmeligheden…

Og der begyndte hun. Takken for de forbønner, hendes medarbejder altid havde bedt for hende og hendes helbred. Taknemmeligheden over dygtige læger og gode behandlingsmuligheder… Overbevisningen om, at Gud også ville bruge denne situation til styrke hendes tro og vidnesbyrd…

“Sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus” (1 Thess 5,18).

Svært? …

Heller ikke for Joni blev det et let forløb… Men igen og igen erfarede hun Gud – der i kræftens smertehelvede, i tårer, i mørke…

“Sig tak under alle forhold”… Menneskeligt set kan det synes umenneskeligt… Men hvad er alternativet? … Det er alternativet til at blive i det menneskelige, i det umulige… At sige tak under alle forhold er at vise tillid til Gud… Gud, som kan noget andet med det onde i vores liv, end vi kan… Og – så kommer jeg faktisk til at råbe min tak ud til ham! For hvor har jeg brug for hans muligheder, når mine lukkes…

Jeg blev inspireret af Jonis historie i bogen: Joni & Ken – i medgang og modgang