Sex og had

Vi læser om Amnon, at “han var syg af begær efter sin søster Tamar” (2 Sam 13,2).

Åh nej…. Hun bad for sit liv, at han ikke måtte være så nedrig mod hende… Men “han overmandede hende, voldtog hende og lå med hende” (vers 14), og hun skreg i sorg med flænget kjole og støv på hovedet.

Og Amnon… “Bagefter blev Amnon grebet af et voldsomt had til hende, ja, han hadede hende mere, end han nogen sinde havde elsket hende, og han sagde ‘Rejs dig og forsvind!’ ” Ikke et øjeblik hørte han på hende “Nej, bror, du må ikke sende mig bort! Den uret ville være større end den, du allerede har begået imod mig.” (vers 14-16).

Men “Han ville ikke høre på hende, men råbte til den unge mand, der var hans tjener: ‘Få hende dér væk fra mig! Ud med hende, og lås døren efter hende’ ” (vers 16-17).

Åh… hvilken ulykke, hvilken fortvivlelse, hvilken smerte…

Om vi mennesker dog kunne fatte det: Stjæl dig ikke til det, du begærer – det vil ikke bringe dig glæde! Tag ikke sex, som ikke tilkommer dig… lykken er ikke der, og hadet lurer ved døren… Hadet til den anden, som måske også er en projektion af hadet til dig selv…

Tamar havde bedt Amnon om, at han skulle spørge David om, at få Tamar til kone… Måske kunne de under denne ramme have oplevet dette: “Velsignet være din egen kilde, glæd dig over din ungdoms hustru, den elskede hind, den yndefulde gemse; lad altid hendes elskov mætte dig, berus dit til stadighed i hendes kærlighed” (Ord 5,18-19). … Der er et sted, hvor kærligheden virkelig mætter. Der er et sted, hvor sex ikke er egoisme og begær.